Som optakt til den nye sæson, havde BRHs U11 drenge valgt at tage til Invita Cup i Bording. Holdet tog af sted fredag eftermiddag, sammen med et stort antal forældre og søskende. Drengene brugte fredag eftermiddag og aften sammen med familierne socialt, og efter et par hyggelige timer, gik drengene tidligt i seng så de var klar næste morgen hvor den første kam skulle spilles kl. 9:00. Holdet var tilmeldt i en A pulje, og skulle den første dag spille 3 kampe. Første kamp var mod Kibæk, og efter en rigtig god kamp med en masse god fodbold vandt holdet fortjent 5-2. I den næste kamp var det Kolind som stod for tur, og til trods for at holdet fulgte de gode takter op fra første kamp, så tabte de 1-0, hvilket ikke var helt fortjent, men sådan kam fodbold jo også være. I sidste kamp skulle drengene møde Ribe og her havde drengene en dissideret off day, samtlige spillere spillede under vanlig standart og Ribe vandt fortjent 5-3. Intet ville lykkes, og det var et hold skuffede drenge som gik fra banen. Med en fjerde plads i puljen skulle man møde nummer 1 i puljen dagen efter, i semifinalen, og der var ikke mange der troede på at de ville gå videre til en evt. finale. Lørdag aften var der diskotek for alle deltagere, og om det var det der løste benene om vides ikke, men søndag morgen kl. 8:00, var det et hold forvandlede drenge der var klar til kamp, og resultaterne fra dagen før var glemt. i første kamp var det igen Kolind og her spillede drengene en gang drømme fodbold, det er meget længe siden at de har spillet så godt, og alle kæmpede som løver. Kolind blev slået 4-0 og havde kun 1 skud på mål i hele kampen, en rigtig hold indsats. I finalen skulle de igen møde Ribe, og her havde træneren været nødt til at lave nogle taktiske rokeringer pga. af små skader, men det satte bare drengene endnu mere op, og efter en rigtig mandfolke dyst vand drengene fortjent 3-0 og guldet var i hus. Efter en varm og til tider våd weekend var drengene igen klar til at vende næserne mod Bremdal og Humlum, og hvis takterne fra søndag bliver fulgt op i den forestående turnering, så er der noget at se frem til
